Bliv tømrer – en alsidig karriere

De fleste tror, at en tømrer blot er en, der saver og slår søm i. Det kan der selvfølgelig være noget om, men tømrer-faget er meget mere alsidigt og specialiseret end som så. Eksempelvis findes der alu-tømrere, som er specialiseret i at arbejde med aluminium. Det kan f.eks. være aluminiumsarbejde i forbindelse med vinduer og døre, men der findes også en del arbejde indenfor konstruktion af bærende elementer og lignende. Man kan også arbejde med forskalling, som i bund og grund handler om at støbe beton med specialbyggede forme. Det kan f.eks. være i forbindelse med brobygning eller konstruktion af havne. Som tømrer kan man også være ansat i industrien, f.eks. i produktion af døre og vinduer. Men når alt det er sagt, kommer vi ikke uden om, at rigtig mange også arbejder som traditionel tømrer, hvor der ud over evnerne også er krav til en god fysik.